Hver dag bliver der født omkring 60 børn i Region Hovedstaden. Det er rigtig dejligt. Men det stiller også store krav til fødeafdelingerne. Det skal være en god oplevelse at blive forældre i vores region.
Der skal være tid og ro både før, under og efter fødslen. Det kræver en generel styrkelse af fødselsområdet, og bl.a. ret til to dages barselsophold for både mor, far og den lille ny på hospitalet efter fødslen.
Desværre er det ikke alle, der har lige let ved at få børn. Ventelisterne til fertilitetsbehandling er for lange – og langt flere vil kunne få opfyldt drømmen om at blive familie, hvis man øger antallet af reagensglasbehandlinger fra tre til seks forsøg.
Vi skal have en behandlingsgaranti, så man kan få betalt hjælp på en privat fertilitetsklinik, hvis ventetiden i det offentlige sundhedsvæsen overstiger tre måneder.
Vi bruger cookies på konservative.dk. Nogle sikrer at sitet virker, mens andre samler data ind til forbedring af din brugeroplevelse og markedsføring.
Du kan altid slette cookies fra konservative.dk igen. Læs mereLuk og accepter