Hver dag kommer fem familier i Nordsjælland hjem, og finder ud af, at der har været indbrud i deres bolig. Der bliver begået alt for mange indbrud, og det er desværre risikofrit for tyvene.
Sidste år blev der i vores område begået 1.835 indbrud. Kun 4% blev opklaret. Det er alt for få. Og læg dertil biltyverier, cykeltyverier og indbrud i erhverv.
Der skal sættes en stopper for de mange indbrud i Nordsjælland. Jeg vil derfor styrke politiets tilstedeværelse og fokus på indbrud i vores del af Danmark, og jeg vil give kommunerne mulighed for at oprette vagtværn, der kan rykke hurtigt ud og stresse de kriminelle. Vi skal give indbrudstyvene et dårligt arbejdsmiljø.