Lavere grundskyld

Grundskylden er alt for høj. Vi der bor i Nordsjælland betaler hvert år mere end 4 milliarder i grundskyld. En regning på over 20.000 om året er ikke unormalt. Det er alt for meget. Grundskylden er endda stigende, og det problem er ikke blevet mindre, når man kombinerer det med de stigende energiudgifter og de højere skatter der flere steder er indført, for at betale den ekstra udligningsregning som Socialdemokratiet og Venstre har pålagt mange nordsjællandske kommuner. Det bliver simpelthen for dyrt at bo i sit eget hus.
Jeg mener at grundskylden er for høj. Jeg mener det er principielt forkert, at man på den måde beskatter folks hjem ud fra en fiktiv gevinst. Man sælger jo ikke sit hjem hvert år for at betale sin grundskyld. Jeg vil sænke grundskylden, og helst helt afskaffe den